Praktisk information - undervisning i Emdrup

I Emdrup holder Folkeuniversitetet primært til på Aarhus Universitets campus-område i Emdrup - se kort nederst:

Campus Emdrup
Aarhus Universitet
Tuborgvej 164
2400 København NV

Står du i en nødsituation? Sådan får du akut fat i afdelingerne i Aarhus, Emdrup og Herning

Kom i god tid – og medbring computer
Kom meget gerne i god tid – gerne 20 minutter før undervisningsstart – så er der god tid til at få dig godt på plads i lokalet. Der er lærred, projektor og tavle i lokalerne, men du skal selv medbringe computer. Vi er af og til nødt til at bytte rundt på lokaler, så vi vil opfordre dig til at tjekke lokalet på dit hold på siden inden undervisningsstart – her er lokalet nemlig altid opdateret. Vores værter er også altid klar til at hjælpe dig med at finde lokalet.

Transport til Campus Emdrup
Kommer du med tog, kan du tage taxa eller S-togets linje B går til Emdrup Station lige ved siden af Campus Emdrup. Der går også diverse busruter forbi. Kommer du i bil, er der parkeringsmuligheder på Campus Emdrup fra Tuborgvej 164 (flest) og Emdrupvej 115. Der er fri parkering inden for de afmærkede parkeringspladser, men læs for en sikkerheds skyld skiltene på den enkelte parkeringsplads. Se kort nedenfor.

Udstyr
Som underviser skal du selv medbringe computer. Der er projektor, internetforbindelse og tavle i alle traditionelle undervisningslokaler på campus i Emdrup. Har du derudover brug for gængs udstyr som fx adaptorstik til mac eller pointer, notér det gerne i notefeltet her, så vores værter kan være opmærksomme på det, når du kommer. Hvis du har ønsker til udstyr udover det, skal du kontakte den programmedarbejder, du oprindeligt har aftalt undervisningen med, så vil vi hjælpe, hvis det er muligt. Hvis du skal medvirke i et arrangement uden for campus – fx ifm. med et festivalarrangement – skal alt udstyr aftales med programmedarbejderen i god tid inden.

Værter til at hjælpe
Vi har altid studenterværter på campus før, under og efter undervisningen. De er parate til at hjælpe med at finde dit lokale, gøre udstyr klar til dig osv. Der vil altid være en vært i kantineområdet i bygning A på nederste niveau. Derudover kan du også få fat i dem på telefon 2521 8345.

Gratis forplejning i kantinen på Campus Emdrup
Der er åbnet ny fin kantine på Campus Emdrup, som byder på et udvalg af sandwich, salat, kolde drikke, kaffe/te og kage. Som underviser kan du frit benytte kantinen på Folkeuniversitetets regning - bare tag fat i vores vært i kantinen, nar du har fundet det, du ønsker. Du finder kantinen i bygning A på nederste niveau.

Byd velkommen
Da vi har flere end 1000 forelæsningsrækker om året, har vi desværre ikke mulighed for at være til stede ved starten af alle forløb. Vi beder jer derfor selv byde deltagerne velkommen - også gerne på Folkeuniversitetets vegne. Tusind tak!

Nem deling af slides
Hvis du vil stille slides til rådighed i digital form, kan du meget let dele dem med deltagerne på dit hold via din underviserprofil. Slides er kun tilgængelige for deltagerne på
det specifikke hold, og de slettes automatisk fra Folkeuniversitetets system efter 7 døgn. Deltagerne bliver altid meget glade for at modtage slides, og du vil næsten sikkert blive spurgt til det. Så det er en god idé at have taget stilling på forhånd.

Vi har desværre ikke mulighed for at kopiere på stedet. Vil du gerne uddele et mindre antal kopier, kan du få trykt dem i et kopicenter, og så vil vi refundere udgiften. Vil du kopiere mere end 10 sider til hver deltager, skal det godkendes hos os først.

Mulighed for overnatning
Der kan bevilges en hotelovernatning ifm. undervisning på Folkeuniversitetet. Vi har et samarbejde med nedenstående hoteller i København, så du kan slippe for selv at lægge ud for værelset. Når du reserverer værelse, skal du blot oplyse hotellet, at regningen skal sendes til Folkeuniversitetet. Ønsker du at overnatte på et andet hotel, må du sandsynligvis selv lægge ud. Efterfølgende kan vi refundere udgifter op til ca. 1000 kr. per overnatning (ekskl. morgenmad, som dækkes udover).

Comfort Hotel Vesterbro: info.vesterbro@choice.dk / 3378 8000
Hotel Alexandra: reservations@hotel-alexandra.dk / 3374 4444
Gentofte Hotel: gentoftehotel@arp-hansen.dk / 3968 0911

Find rundt på Campus Emdrup
Folkeuniversitetets lokaler ligger alle i bygning A og D på Aarhus Universitet, Campus Emdrup. Få overblikket her: 

Se video:
Find vej til Folkeuniversitetet på Campus Emdrup

Folkeuniversitetet på Campus Emdrup - kort


Vis Folkeuniversitetet i Emdrup på et større kort.