Praktisk information om Ny Munkegade
Folkeuniversitetets undervisning i Aarhus foregår primært i Aarhus Universitets bygninger i Universitetsparken ud mod Ny Munkegade:
Aarhus Universitet
Ny Munkegade 118
Bygning 1530
8000 Aarhus C
Hjælp i Ny Munkegade
Vi har personale på undervisningsstedet, som er parate til at hjælpe dig med at finde dit lokale og svare på spørgsmål. De er i Ny Munkegade undervisningsaftener fra kl. 16 og i undervisningsweekender fra kl. 9.
Hvis du har brug for at komme i kontakt med Folkeuniversitetet på andre tidspunkter, er du velkommen til at kontakte os på vores sekretariat, der holder til i den anden ende af universitetsparken: Se kontaktinformation på Folkeuniversitetets sekretariat.
Tjek dit lokale inden undervisningsstart
Vi er af og til nødt til at bytte rundt på lokaler, så vi vil opfordre dig til at tjekke lokalet på dit hold på vores hjemmeside fuau.dk inden undervisningsstart – her er lokalet nemlig altid opdateret. På undervisningsstederne er vores værter også altid parate til at vise vej.
Adgangsforhold
Du finder undervisningslokalerne i stuen og på 1. sal, kantinen ligger i kælderniveau. Der er elevator til alle etager.
Parkering
Der er parkeringsmuligheder flere steder i og omkring Universitetsparken. Se kort nedenfor. Men vær meget opmærksom på mulige tidsbegrænsninger og reserverede pladser, og læs skiltene på den enkelte parkeringsplads. Vi anbefaler parkering på Ny Munkegade, ved Æstetiske Fag i den store røde kasernebygning på den anden side af Langelandsgade eller ved Kemi og Fysik.
Offentlig transport
Nærmeste stoppested hedder 'Langelandsgade/Kaserneboulevarden', hvor bus 2A, 13 og 22 stopper. Derudover stopper bus 5A ved Studenternes Hus/Nordre Ringgade, hvorfra der er en kort gåtur til Ny Munkegade.
Mad og drikke - og mulighed for buffet
I kantinen i Ny Munkegade 118, bygning 1530, kan du bl.a. købe buffet, sandwiches, kaffe, te og kage. Kantinen har åben mandag-torsdag kl. 17.00-20.30 (buffet kl. 17.30-20.00) og i undervisningsweekender kl. 11.00-14.30 (buffet kl. 12.00-13.30).
Læs mere om, hvad kantinen tilbyder
Vis Folkeuniversitetet i Aarhus på et større kort