Salgs- og leveringsbetingelser
Kvittering og billet
Efter endt betaling vil du modtage en e-mail med kvittering og vedhæftet billet. Billetten skal kunne fremvises til arrangementet på din telefon eller på print.
Afmelding
Bliver du forhindret, eller fortryder du din tilmelding til et hold, kan du afmelde dig og få pengene tilbage fratrukket et ekspeditionsgebyr på 100 kr. per billet. Du skal melde fra senest 14 dage før holdstart. Ved senere afmelding - uanset grunden - refunderes deltagergebyret ikke. Bemærk, at tilmeldingen til rejser og ture er bindende, og at du ikke kan få pengene retur. Afmelding kan kun ske ved henvendelse per mail eller telefon til sekretariatet. Du kan sende en mail på info@fuau.dk eller ringe til os på 8843 8000. Se telefontider under kontakt her på hjemmesiden.
Forbehold
Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser, lokale, dato, tidspunkt og format (fx til online forelæsning), hvis det bliver nødvendigt. Ovenstående ændringer giver ikke ret til refusion af deltagergebyret. Du vil få besked om centrale ændringer i programmet pr. mail. Ændringer vil også fremgå af holdet her på siden.
Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til at aflyse hold med få deltagere. I dette tilfælde returneres hele deltagergebyret. Du vil få besked om aflysning pr. mail. Aflysningen vil også fremgå af holdsiden her på hjemmesiden.
Slides og noter
Slides eller andet materiale benyttet i undervisningen er underviserens eget og kan ikke forventes udleveret.
Servicebeskeder om lignende arrangementer
Du vil kunne modtage tilbud om køb af tilsvarende forelæsninger og arrangementer pr. mail.
Tilmeld via virksomhed
Ønsker du at tilmelde dig gennem en virksomhed, skal du trykke på knappen 'Erhverv' øverst på siden, hvor du skal indtaste kontaktoplysninger, og herefter følge tilmeldings-flowet. Ved offentlige virksomheder skal opgives EAN- og CVR-nummer; ved private virksomheder kun CVR-nummer. Det er vigtigt at angive reference-person og e-mail. Når tilmeldingen er gennemført, vil du modtage en e-mail med billet, og virksomheden får tilsendt en faktura, hvis du har valgt denne betalingsform.
Studierabat
På udvalgte hold ydes studenterrabat til fuldtidsstuderende på Statens Uddannelsesstøtte, som kan fremvise gyldigt studiekort.
Bøger
Hvis der er bøger tilknyttet et forløb, tilkøbes bogen via forlaget. Se den konkrete holdside for yderligere information.