Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Det velfungerende menneske – hvad betyder din personlighed?

2512-497
Tid
Lørdag. 15/3/25, 10.00
Sted
AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D170
Tuborgvej 164
2400 København NV
Pris
- Standard 420,00 kr.
- Studerende 210,00 kr.
Weekendforelæsning
Hvad vil det sige at fungere godt i livet? Og hvilken betydning har personlighed i den forbindelse? Psykologien har i årevis undersøgt, hvordan personlighed påvirker vores evne til at trives på forskellige parametre i livet. At kunne omgås andre mennesker, have et godt mentalt helbred, være fysisk rask eller blot at varetage sine daglige forpligtelser er alt sammen påvirket af personlighed.
Men hvad består personligheden så af? Og hvordan har den indflydelse på vores trivsel? Nyere forskning i personlighedspsykologi peger bl.a. på betydningen af fem træk, 'Big Five', der findes i alle mennesker: neuroticisme, ekstroversion, åbenhed, omgængelighed og samvittighedsfuldhed. Disse fem træk er personlighedens byggesten, og de har afgørende betydning for, hvordan vi fungerer i livet.
Vi dykker ned i personlighedens sammensætning, og ser på, hvordan 'Big Five' personlighedstrækkene og andre relevante dele af vores personlighed er forbundet med forskellige aspekter af det at fungere i livet.
Program:
-
Lørdag. 15/3/25 kl. 10.00 - 15.15Anna Pacak-Vedel, adjunkt i psykologi, Aalborg Universitet