Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Forelæsning

Tysklands betingelsesløse kapitulation 8. maj 1945 regnes sædvanligvis for afslutningen på 2. verdenskrig i Europa. Men Det Tredje Rige havde faktisk et to uger langt efterliv lige syd for den dansk-tyske grænse.

Som hovedsæde for en nazistisk regering ledet af admiral Karl Dönitz blev Flensborg tilflugtssted for mellem 2000 og 3000 nazister, som havde forladt deres poster i de sidste uger af krigen – herunder topfigurer som Heinrich Himmler og Auschwitz-kommandanten Rudolf Höss. I Flensborg gik de under jorden eller blev udstyret med nye identitetspapirer for at kunne fortsætte flugten ud af Europa. Samtidig fortsatte Dönitz-styret nådesløst med at henrette unge, menige soldater for faneflugt på trods af, at krigen i Europa var forbi.

Vær med, når Hans Christian Davidsen, forfatter til bogen 'Nazisternes sidste tilflugt' (Forlaget Hovedland) og kulturredaktør på Flensborg Avis, fortæller om de dramatiske uger i Flensborg efter den tyske kapitulation. 

Program:

  • Tirsdag 24/3/26 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Hans Christian Davidsen, forfatter og kulturredaktør, Flensborg Avis
Føj holdet til favoritter