Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Weekendforelæsning

Er Viktor Orbán opportunist, kleptokrat eller diktator? Måske det hele på én gang. Ungarns mangeårige leder har i hvert fald trukket landet i en autoritær retning, som udfordrer både EU og NATO indefra.

Siden Orbán kom til magten i 2010, har han gradvist svækket domstole, universiteter, pressefrihed og civilsamfund – og i stigende grad ført Ungarn væk fra de demokratiske idealer, landet ellers engang stilede imod.

Denne lørdag stiller vi skarpt på Orbáns politiske projekt og hans voksende betydning i en verden, hvor stærke mænd igen vinder frem – i Rusland, Kina og måske USA. Hvad er det for et Ungarn og Europa, han er rundet af, og hvad er det for en fremtid, han arbejder hen imod?

Vibe Termansen, cand.mag. i historie og østeuropastudier, giver et kritisk overblik over, hvordan Orbáns styre udfordrer demokratiet i Europa – og stiller det måske vigtigste spørgsmål af dem alle: Hvordan stopper vi ham?

Program:

  • Søndag 22/2/26 kl. 10.00 - kl. 14.00
    Orbán - hvordan én mand ødelægger Vestens demokrati og hvordan det stadig kan reddes
    Vibe Termansen, cand.mag. i historie og journalist
Føj holdet til favoritter