Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Hvem har magten i Danmark? – livestream med Nanna Mik-Meyer
 
                                    2521-408
Tid
Onsdag 22/10, kl. 19.00-20.00
Varighed
Kl. 19.00-20.00
Sted
Streames live på Microsoft Teams. Du modtager et link til streamingen i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig.
Pris
- Gratis, men tilmelding påkrævet
Livestream med Nanna Mik-Meyer, professor i sociologi, Copenhagen Business School
Politik handler om at få magt og om at bruge den, men det er ikke altid let at se, hvem der har magten, og hvordan den udøves. Siden årtusindeskiftet er det danske samfund blevet mere ulige, mere digitaliseret og har fået rettet det geopolitiske rampelys mod sig.
Mange spørgsmål melder sig i den forbindelse på ny. Klumper magten sig sammen på færre hænder? Eller er den i vores digitale tidsalder omvendt spredt ud til flere mennesker? Hvem har indflydelse? Og udøves magt i dagens Danmark på samme måde som tidligere?
Til denne livestream vil Nanna Mik-Meyer, professor i sociologi ved Copenhagen Business School, starte samtalen om et bredere magtbegreb, der kan give os en dybere forståelse af magtens nuancer og dens betydning for det danske samfunds udvikling.
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.
Livestreamingen er en del af Folkeuniversitetets formidling af Magtudredningen 2.0 – forskning, der undersøger, hvem der har magten i Danmark, hvordan den udøves, fordeles og udfordres i et moderne demokrati.
SÅDAN GØR DU
- Tilmeld dig på denne side. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Linket til streamingen er i kvitteringsmailen, du modtager for din tilmelding. Linket er titlen på livestreamingen, der er markeret blå, og du finder det nederst i mailen.
Vi anbefaler:
- at man som udgangspunkt ser vores livestreams på en computer med browserne Google Chrome, Microsoft Edge eller Mozilla Firefox, hvor du kan deltage i forelæsningen direkte i browseren og ikke behøver at installere noget (se vores guides til, hvordan du tilkobler dig vores livestreams her på siden til højre)
- at du ser livestreamingen direkte. Hvis der er mulighed for at se en optagelse efterfølgende, vil de tilmeldte få en mail herom efter livestreamingen. Vi ved desværre ikke på forhånd, om man kan se det forskudt.
- at du tilmelder dig i god tid, da mailen kan tage et par minutter om at nå frem (husk at tjekke dit spamfilter!) og teknikken kan drille
- at du tilgår livestreamingen 10-20 minutter før, så du sikrer dig at få begyndelsen med. Står der som det første 'Begivenheden er ikke live lige nu', kan du regne med, at det virker.
- at du logger ud og ind igen, hvis du oplever problemer med billede eller lyd, og at du ikke har livestreamingen åben i både browser og app.
- at du har iOS 17 eller en nyere version installeret på din enhed, hvis du skal se livestreamingen på iPad/iPhone. Bruger du en telefon eller tablet med Android, så skal du minimum have Android 13 eller en nyere version installeret.
Donation. Det er gratis at deltage. Der er dog mulighed for frivilligt at donere 50, 100 eller 200 kr. til Folkeuniversitetet, når du tilmelder dig. Donationerne bruges til at fortsætte den digitale formidling.
Praktisk Information
- Vejledning: Deltag i livestreaming via Microsoft Teams-appen fra en Windows- eller Mac-computer
- Vejledning: Deltag i livestreaming via browser fra en Windows- eller Mac-computer
- Vejledning: Deltag i livestreaming via Microsoft Teams-appen på iPhone og eller iPad
- Vejledning: Deltag i livestreaming via Microsoft Teams-appen på telefon eller tablet med Android
