Sten Tiedemann

Sten Tiedemann
Rektor
E-mail: st@fuau.dk
Mob.: 2217 0566
Download billede

Siden Sten Tiedemann i 2001 blev rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus er deltagerantallet tidoblet, og man samarbejder nu med op mod 150 partnere om at skabe videns-og kulturarrangementer i hele landet.

Rektor Sten Tiedemann har fra start arbejdet for at ændre det noget støvede Folkeuniversitet til en sprælsk, udadvendt, forskningsformidlende organisation, der kunne få hr. og fru Danmark til at møde op til underholdende arrangementer og forelæsningsrækker med et højt fagligt niveau.

I dag har Folkeuniversitetet mere end 60.000 tilmeldte hvert år, og udvidede i hhv. 2008 og 2009 med undervisning i både Emdrup (Kbh. NV) og Herning. Fra 2012 og frem har deltagerne desuden kunnet nyde godt af nye initiativer inden for forskningsformidling – nemlig vidensfestivalerne – der bl.a. tæller den historiske festival Århundredets Festival, Hearts & Minds med fokus på det gode liv og senest den internationale litteraturfestival LiteratureXchange. Og dertil skal lægges et stadig større samarbejde med ministerier, fonde og andre kultur- og vidensinstitutioner.

Målet er at formidle forskernes viden til endnu flere borgere ved at skabe sanselige og intelligente alternativer til biograf-, musik-og teateroplevelser. Arrangementer, der appellerer til alle, unge som ældre. Folkeuniversitetet skal være fremtidens forsamlingshus, hvor man mødes i fællesskab om forskningsbaseret viden, og hvor forskning og kultur beriger hinanden i nye former, som giver ny indsigt.

Sten Tiedemann er opvokset i Korsør og er uddannet cand.scient.pol. og cand.mag. i dansk, historie og samfundsfag fra Aarhus Universitet. Inden sin ansættelse på Folkeuniversitetet arbejdede han som gymnasielærer på Tørring Gymnasium og som ekstern lektor på overbygningsuddannelserne på Journalisthøjskolen, Informations- og Medievidenskab samt Statskundskab. I dag er han desuden formand for VisitAarhus, der de senere år har haft stor succes med bl.a. at markedsføre byen i toneangivende udenlandske medier og tiltrække stadigt flere turister.

 

Artikel bragt i Jyllands-Posten d. 17. april 2015 af Sanne Opstrup Wedel

Forskning til folket

De sidste 13 år er det lykkedes at genoplive Folkeuniversitetet i Aarhus med en ny, eksperimentel behandling, der blander et knivskarpt fokus på markedet med en hyldest til nysgerrighed, dannelse og demokrati.

Hvis Folkeuniversitetet i Aarhus var en patient, ville læger og sygeplejersker have givet op dengang i 2002. Kigget på skærmen med hjerterytmen og konstateret, at der ikke var mere at gøre.

»Vi stopper her,« ville de have sagt og slukket for skærmen, hvor den rette linje viste slut, færdig hjerte, ikke mere liv at komme efter.

Det var dengang, hvor det offentlige tilskud blev halveret. Dengang, hvor der ud over rektor kun var en sekretær og en bogholder på halv tid i sekretariatet, og hvor gennemsnitsalderen på de godt 6.000 besøgende var 63 år, og undervisningen bestod af helt traditionelle forelæsningsrækker i helt traditionelle auditorier på Aarhus Universitet.


En potent medicin

I dag trækker Folkeuniversitetet i Aarhus 70.000 gæster årligt, gennemsnitsalderen er sænket til 49 år, og 20 medarbejdere i sekretariatet jonglerer rundt med planlægning af undervisning, som ikke blot er forelæsningsrækker, men også videnfestivaler med opsprætning af krokodiller, 1700-tals-striptease, forsker fights og fortællinger om orgasmens kunst med tips til at nå det høje åååhh. Og som ikke kun foregår bag universitetets mure, men også på byens gader og stræder, i svømmehaller og kirker, på højskoler og museer.

»Vi rammer noget i hjertet på folk, fordi vi gør forskning og viden interessant for alle i vores samfund,« siger rektor Sten Tiedemann, der i 2002 besluttede at genoplive sin organisation med et utraditionelt blandingsmedikament: et målrettet kommercielt fokus kombineret med en hyldest til dannelse, demokrati og nysgerrighed.

»Selv om det er lidt tys-tys at tale om penge i kulturkredse, så var - og er - det helt afgørende, at vi fornemmer markedet og tidsånden, så vi ved, hvor folk rykker hen, og hvilke varer vi skal have på hylderne, for ellers dør vi,« konstaterer Sten Tiedemann, der bl.a. besluttede at arbejde med helt nye formidlingsformer, som både skulle skabe øjenhøjde med publikum og samtidig tiltrække de allerbedste forskere.

»Hvad hjælper det, at der bliver lavet forskning i verdensklasse, hvis ikke den bliver formidlet, så den rører nogen og rykker noget? Det ændrer ikke noget for nogen, hvis forskningsprojekter blot bliver sat ind på en hylde og kun debatteres af en snæver elite. Men hvis forskningen kommer ud til folket, får vi pludselig fat i en hel masse mennesker, som ikke kender til den her viden,« siger han.


Nysgerrighed og livslang læring

Og ifølge rektoren er det fuldstændig afgørende for at vække den nysgerrighed, som skal gøre Danmark mere innovativ og produktiv.

»Vi skal leve af nysgerrighed. For skal vi blive ved med at udvikle os som højhastighedssamfund, skal vi have fat på de dygtige talenter, som lige nu ikke får en videregående uddannelse, fordi de måske ikke tror nok på sig selv eller ikke har tradition for det i deres familie. Og vi skal have fat i dem, som tænker, at de er færdige med at uddanne sig, når de har taget en formel uddannelse eller tror, at efteruddannelse kun handler om dyre MBA-programmer. Vi skal give dem et demokratisk opdrag, så de bliver nysgerrige, når de kigger i vores program og tænker: Hey, hvad er det her for noget?« siger Sten Tiedemann.

Derfor er han også glad for, at forskerne har taget så godt imod de nye tanker, som bl.a. har resulteret i en række vidensfestivaler, hvor Folkeuniversitetet foreløbig har taget 1700-tallet, 1800-tallet og senest eksistens under behandling. Det udfordrer forskerne, som f. eks. bliver tvunget til at beskrive deres forskning på kun 2.400 anslag i festivalbogen eller sidde med som gæst til et middagsselskab og holde tale undervejs om deres viden.

»Men udfordringen er nødvendig, fordi vi skal have fat i et publikum. Derfor sker det også, at vi siger til nogle af forskerne, at de er nødt til at tone deres oplæg i en anden retning eller afvise noget helt. Men det accepterer de også, og nu slås de faktisk lidt om at komme med, fordi det for mange er en stor personlig tilfredsstillelse at give deres viden til publikum, men også at blive udfordret af publikums spørgsmål og tanker,« siger Sten Tiedemann, der hele tiden forsøger at læse, hvor folk rykker hen, så han kan finde nye forretningsområder og -former, der virker. F. eks.

studierejser eller betaling i døren, så man først sent beslutter, om man vil komme. Og selv om den analyse fører ad veje, som i højere grad er brolagt med intelligente cocktails, blomsterkjoler i 1700-talssnit og formidling på stenpapir i et boblebad end med afhandlinger og auditorieundervisning, så er han aldrig blevet kritiseret for, at det bliver for poppet.

»Så længe forskerne er med, kan vi gøre alt.«


Fakta: FOLKEUNIVERSITETETS UDVIKLING 2000-2014

  • Fra 6 til 26,5 mio. kr. i omsætning.
  • Fra 55 til 19 pct. i offentlig finansiering.
  • Fra 2,5 til 20 medarbejdere på sekretariatet.
  • Fra 141 til 1.047 forelæsere og medarbejdere på lønningslisten.
  • Fra 66 til 950 forelæsningsrækker årligt.
  • Fra 6.700 til 70.000 deltagertilmeldinger (omregnet til ca. 200.000 besøg).
  • Fra 15.000 til 600.000 trykte programmer, som sendes ud til en fjerdedel af husstandene i Danmark.
  • Fra én afdeling i Aarhus til tre afdelinger i dag med undervisning på Aarhus Universitetet i Aarhus, Emdrup/ København (2008) og Herning (2009).


VIDENFESTIVALER: FRA 1700-TALLET TIL DET GODE LIV

  • 2012: 1700-tallet
  • 2013: Kærlighed
  • 2014: 1800-tallet
  • 2015: Eksistens + Hjerne og Hjerte
  • 2016: 1900-1950 + Kroppen
  • 2017: 1950-2017 + Det gode liv + Rethink the Future

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.