Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Forelæsning

Langs hele Vadehavet findes rester af Hitlers Atlantvold fra 2. verdenskrig. De mange bunkere var engang brikker i et kystforsvar, der strakte sig fra Nordnorge forbi Danmark Holland, Belgien til den fransk-spanske grænse. Tilsammen giver de et indtryk af det enorme forsvarsværk, nazisterne etablerede i håbet om at fastholde det erobrede Europa.

Forelæsningen zoomer ind på Tirpitz-stillingen – 'Batterie Vogelnest' – ved Blåvand, der som en del af Atlantvolden skulle have forsvaret Danmark mod en allieret invasion fra vest. Oprindeligt drejede det sig om en kæmpemæssig kanonstilling, men invasionen i Danmark fandt aldrig sted, og bunkeren blev ikke færdig inden den tyske kapitulation i 1945.

Hvorfor gav Hitler ordre til at opføre et stort fæstningsværk langs Vesteuropas kyster? Det og meget mere skal vi høre om denne aften, der giver indblik i et fascinerende stykke danmarks- og militærhistorie.

John V. Jensen har skrevet bogen ’Tirpitz-stillingen. En del af Atlantvolden’.

Særomvisning på Tirpitz
Tirpitz-stillingen ved Blåvand er i dag en del af museet Tirpitz, tegnet af Bjarke Ingels. Museet blev i 2017 kåret som Danmarks bedste temamuseum. I forlængelse af forelæsningen er der arrangeret en særomvisning på museet med forelæseren, museumsinspektør John V. Jensen (Omvisningen skal tilmeldes og købes separat):

SE HER: Særomvisning på Tirpitz lørdag 18/4

OBS: I vores trykte katalog har vi skrevet forkerte ugedag. Forelæsningen foregår onsdag den 8/4.

Program:

  • Onsdag 8/4/26 kl. 17.15 - kl. 19.00
    John V. Jensen, museumsinspektør, Vardemuseerne
Føj holdet til favoritter