Særomvisning på Tirpitz

2613-283
Tid
Lørdag. 18/4/26, 11.00
Sted
Tirpitz, mødested ved billetsalget
Tirpitzvej 1
6857 Blåvand
Pris
- 240 kr. inkl. entré og særomvisning
Venteliste
Museumsbesøg og omvisning
Tag med på besøg på Tirpitz i Blåvand. Hjertet i museet er den store Tirpitz-bunker, der er en del af Hitlers store Atlantvold, der strakte sig fra Nordkap til Pryrenæerne, som forsvar mod et allieret angreb fra vest.
Museumsinspektør John V. Jensen giver en eksklusiv omvisning i den gamle Tirpitz-bunker og i Bjarke Ingels imponerende museumsbygninger, der graver sig ind i sandet. Der bliver også lejlighed til at se nærmere på museets udstillinger, bl.a. den nyeste om besættelsen og de første efterkrigsår, der er åbnet i anledning af 80-året for befrielsen i 2025. Tirpitz er tidligere blevet kåret som Danmarks bedste temamuseum.
Obs: Deltagerne sørger selv for kørsel til og fra Blåvand.
Som optakt til museumsbesøget er det muligt at høre John V. Jensen fortælle om Hitlers Atlantvold i Danmark i forelæsninger her (skal tilmeldes og købes separat):
Herning: Tirpitz-stillingen og Hitlers Atlantvold 8/4
Aarhus: Tirpitz-stillingen og Hitlers Atlantvold 14/4
Program:
-
Lørdag. 18/4/26 kl. 11.00 - 12.30John V. Jensen, museumsinspektør, Vardemuseerne