Frederiksberg Historiske Dage

Program for aftenen onsdag den 4/3 2026:

Kl. 18.30-19.20: Historisk graffiti på syfilisafdelingens mure  

Anna Krog og Uffe Schultz: Moderator: Adrian Hughes 

Allerbagerst på Frederiksberg Hospitals store grund ligger den tidligere afdeling C. Bygningen rummede i starten af 1900-tallet hospitalets mest berygtede patienter: Patienter med kønssygdomme. Selvom der i dag er stille omkring huset, vidner hundredvis af små inskriptioner på de røde mursten med navne og datoer om de patienter, der var indlagt der med og mod deres vilje. Hvilke patienter og livshistorier – om oprør, politik, sølle skæbner, prostitution og håbet om et bedre liv – gemmer sig bag alle disse navne? Samtidsarkæolog Anna Krog taler med journalist Uffe Schultz og journalist og tv-vært Adrian Hughes.

 

Kl. 19.40-20.30: Da aids kom til byen 

Rikke Rottensten og Kjartan Hansen: Moderator: Adrian Hughes 

Frederiksberg havde i 1980’erne og 90’erne landets højeste hiv-smittetal og antal aids-diagnoser pr. indbygger. Og ser man godt efter, aner man endnu sporene efter aids-krisen på Frederiksberg. I en samtale mellem arkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv Kjartan Hansen, museumsinspektør på Frederiksbergmuseerne Rikke Rottensten og journalist og tv-vært Adrian Hughes ser vi på kulturlivets fristeder for homoseksuelle, aids-komedier og et bybillede præget af en tabt generation af kunstnere, en forsvunden infrastruktur for de udstødte og en minoritets ændrede vilkår i kølvandet på krisen. 

 

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Foto: Frederiksberg Hospital i 1903. Heinrich Johan Barby.

Føj holdet til favoritter

Praktisk Information

Samarbejdspartnere

Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksbergmuseerne, Frederiksberg Kommune og Frederiksbergfonden