Einstein, sorte huller og andre mysterier

Der sker meget inden for astronomien disse år. Dels modtager astronomerne mange data fra rumteleskoper som James Webb, og dels søger astronomerne at opstille teorier, der kan forklare observationerne. James Webb har for første gang gjort det muligt at se næsten helt tilbage til universets begyndelse, og resultaterne har allerede overrasket astronomerne.

Man hører meget om exoplaneter og søgen efter liv, men her vil vi især se på den rolle, sorte huller spiller for dannelse af stjerner og galakser. Der forskes også meget i, hvordan vores univers har udviklet sig, siden det blev dannet for 13,8 milliarder år siden. Nogle af de nye opdagelser udfordrer de modeller, vi har for universets udvikling. Derfor slutter vi med en kort opdatering af den moderne kosmologi.

De sorte hullers historie

Forestillingen om sorte huller går i virkeligheden langt tilbage i fysikkens historie, hvor fysikere har forestillet sig, at legemer kunne have så stærk tyngdekraft, at selv lys ikke kunne slippe bort. Vi ser på en række historiske eksempler, men ser også på nogle af de forskellige typer af sorte huller som findes.

Einsteins relativitetsteori 

En af de største bedrifter i teoretisk fysik var Einsteins almene relativitetsteori fra 1915. Denne teori danner stadig grundlaget for at forstå ikke bare de sorte huller, men også universets opbygning og udvikling. Selv om teorien nu er over 100 år gammel så passer dens udregninger stadig med observationerne

Vi ser kort på teorien og de forudsigelser, den er kommet med, som lysets afbøjning i tyngdefelter og gravitationsbølger.

De første billeder af sorte huller  

Indtil nu har astronomerne leveret os billeder af to store sorte huller. Det første modtog vi i april 2019, og det viste os det sorte hul i kæmpegalaksen Messier 87, der befinder over 5 milliarder lysår borte i galaksehoben Virgo. I maj 2022 fulgte så billedet af det sorte hul, bare 26.000 lysår borte i vores egen galakse mælkevejen. 

Foto: EHT Collaboration