Iris Murdoch og Oxfordkvartetten

Da mændene blev udsendt under 2. verdenskrig, gav det plads til, at flere kvinder kunne få en større stemme i den mandsdominerede filosofi. Fire kvindelige filosofistuderende på Oxford Universitet skabte under krigen venskaber og diskussioner, som lagde grundlaget for, at de alle fire med tiden kom til at udfordre etikkens plads i filosofien – og samtidig også normen om, at filosofien bedrives af mænd. Disse fire kvindelige filosoffer, Elizabeth Anscombe, Phillipa Foot, Mary Midgley og Iris Murdoch, kom med tiden til at blive kendt som Oxfordkvartetten.

I årene op til anden verdenskrig var den angelsaksiske filosofi blevet reduceret til et syn på virkeligheden som kausale udvekslinger mellem materielle ting, hvilket gjorde etiske spørgsmål om godt og ondt meningsløse og kastede tvivl over etikkens plads i filosofien. Det er denne filosofiske kontekst, de fire kvinder trådte ind i og søgte at udvikle en filosofi, der afspejler den realitet, som værdi, skønhed og moral har i vores liv. De forstod moral som noget, der er en integreret del af vores liv, og gjorde op med ideen om, at moral er noget andet end virkeligheden – noget, man klistrer på virkeligheden.

Køn og etikkens plads i virkeligheden spiller stadig en stor rolle i filosofien i dag, og selvom det har taget filosofien mange år at få øje på de fire kvinder, så er deres filosofiske arbejde med rekordfart på vej ind i mainstreamfilosofien. Bliv klogere på Oxfordkvartetten, og særligt Iris Murdoch, der kan fremhæves som et centralt eksempel på, hvordan moralfilosofi kan udforskes og udfordres uden for den traditionelle filosofihistoriske kanon og må gentænkes i lyset af Oxfordkvartettens filosofiske indsigter.