Forelæsningsrække

Vi ved, at proteiner er vigtige at have med i vores kost, men hvorfor egentlig?

I denne forelæsningsrække kommer du til at lære, hvordan proteiner er bygget op, og hvordan et udvalg af blot 21 byggesten ender med at kunne sammensætte utallige molekylære værktøjer, der udfører stort set alle funktioner i vores krop.

Specifikt kommer du til at lære, hvordan atomernes organisation kan anskueliggøres
og forklare proteinets funktion igennem fire eksempler, der bl.a. inkluderer Wegovys mål i kroppen, GLP-1, og natrium-kalium-pumpen, hvis opdagelse gav Aarhus Universitet sin første nobelprismodtager, Jens Chr. Skou, i 1997.

Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem forelæsninger, opgaveløsning og opsamling i plenum. Det anbefales at medbringe en computer til brug ved øvelserne. Er dette ikke muligt, vil der blive mulighed for at arbejde sammen i mindre grupper.

Program:

  • Mandag. 22/9/25 kl. 19.30 - 21.15
    Forelæsning 1
    Martin Høgholm Jørgensen, ph.d.-studerende, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
    1.1: Det centrale dogme, hvad er DNA, RNA og proteiner, og hvordan er de relaterede. 1.2: Proteiners opbygning, hvordan ser de 21 aminosyrer ud, og hvordan giver de proteiner deres funktion, hvordan visualiserer vi proteiner?
  • Mandag. 29/9/25 kl. 19.30 - 21.15
    Forelæsning 2
    Martin Høgholm Jørgensen, ph.d.-studerende, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
    2.1: Hvordan binder myoglobin ilt, og hvordan forbedres den funktion med hæmoglobin? 2.2: Hvordan virker semaglutid (Wegovy) på molekylært plan, og hvordan binder det GLP-1?
  • Mandag. 6/10/25 kl. 19.30 - 21.15
    Forelæsning 3
    Martin Høgholm Jørgensen, ph.d.-studerende, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
    3.1: Hvordan er opbygningen af Na-K-pumpen, hvis opdagelse gav Danmark én af sine få Nobelprismodtagere, og hvordan faciliterer den transport? 3.2: Hvilke muligheder bringer kunstig intelligens til at forstå proteiner bedre, IFT-B som eksempel fra Aarhus Universitet på ny forståelse ved brug af Alphafold
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information