Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Zzzzzzzz...

Vi mennesker er dagsdyr – vi er skabt til at være vågne om dagen og sove om natten. Alligevel bruger vi omkring en tredjedel af livet på at sove. Det svarer til cirka 27 år under dynen. Men hvorfor sover vi egentlig? Og hvor vigtigt er det at få sine 7-8 timer hver nat? Hvilken betydning har døgnrytmen for vores søvn og sundhed?

Det er vigtige spørgsmål, ikke mindst fordi søvnproblemer er udbredte og ser ud til at blive mere almindelige. Forskningen arbejder stadig på at afdække alle søvnens funktioner, men vi ved i dag langt mere om søvn og døgnrytmer, end vi gjorde tidligere.

Bliv klogere på, hvad der styrer vores søvn, hvordan døgnrytmen påvirker os, og hvad der sker i hjernen, når vi sover med Ali Amidi, lektor i neurovidenskabelig psykologi ved Aarhus Universitet.

Moderator er forfatter, livestream-vært og forlægger Noa Kjærsgaard Hansen.

Du kan følge arrangementet på YouTube her: https://youtube.com/live/xF-CPTVJIgM?feature=share

Foto: Martin Bubandt

Føj holdet til favoritter

Praktisk Information