Alle hjerner er forskellige – neurodivergens eller neurodiversitet? (livestream)
2621-354
Start
Fredag 25/9, kl. 12.30-13.30
Varighed
Kl. 12.30-13.30
Sted
Streames på Youtube. Du modtager et link til streamingen på mail
Pris
- Gratis. Men tilmelding nødvendig
Livestream med psykolog Anne-Mette Lange og antropolog Christian Groes
Har du tænkt over, om din hjerne fungerer anderledes end dine venners? Går du til en opgave på en anden måde, eller bliver du påvirket anderledes af livets begivenheder?
Neurodiversitet handler om den naturlige variation i, hvordan mennesker tænker, lærer og oplever verden. Nogle har en diagnose som ADHD, autisme eller ordblindhed, mens andre blot mærker, at deres hjerner fungerer anderledes end flertallet.
I menneskets lange udviklingshistorie har de mange forskellige hjerner sandsynligvis haft en positiv betydning for menneskesamfunds og artens overlevelse. Men i det moderne samfund har vi opdelt hjernerne i "normale" og "unormale".
I denne samtale vil klinisk psykolog Anne-Mette Lange fra Aarhus Universitetshospital og ph.d. i antropologi Christian Groes stille skarpt på, hvordan samfundet kan tage større hensyn til de hjerner, der falder uden for normen, så vi kan skabe bedre plads til neurodiversitet og indrette skoler, arbejdspladser og fællesskaber, så de rummer flere måder at være i verden på.
Samtalen modereres af underviser og podcastvært Christian Cherry.
Samtalen tager bl.a. udgangspunkt i følgende udgivelser:
- 'Guiden til neurodiversitet' (Dansk Psykologisk Forlag, 2025) af Anne-Mette Lange
- 'Vi er alle anderledes – Neurodivergent i et normsamfund' (Gyldendal, 2025) af Christian Groes
Livestreamingen er en del Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds om hjernen, der foregår på Dokk1 i Aarhus den 25.-27. september 2026. Du modtager forud for livestreamingen en mail med info om, hvordan du kan se med. Livestreamingen foregår via Youtube. Arrangementet er en del af festivalens gymnasieprogram, men alle kan deltage online.