Åndelig oprustning for et robust Europa? – med Søren Fauth og Jens Erik Kristensen (livestream fra Dokk1)
2621-642
Start
Lørdag 28/11, kl. 12.00-12.40
Varighed
Kl. 12.00-12.40
Sted
Streames på Youtube. Du modtager et link til streamingen på mail
Pris
- Gratis. Men tilmelding nødvendig
Kan åndelig oprustning skabe et robust Europa?
Europa befinder sig i en brydningstid. Krigen i Ukraine udfordrer vores sikkerhed, klimakrisens konsekvenser bliver stadig mere synlige, verdensordenen er under forandring, og teknologien udvikler sig hastigt. Fremtiden er blevet mere usikker og uforudsigelig, og oprustning er derfor kommet på den europæiske dagsorden – men ikke kun i militær forstand. Mattias Tesfaye og Mette Frederiksen har det seneste år også efterlyst åndelig og kulturel oprustning.
Hvad forstår vi i Danmark ved ånd, og hvem har ansvaret for at opruste den – politikerne, uddannelsesinstitutionerne, kulturlivet, kirken eller den enkelte borger? Hvad sker der med et samfund, når forbindelsen til historie, kultur og fælles værdier svækkes? Og kan åndelig oprustning være med til at styrke Europas robusthed i en tid præget af uro og usikkerhed?
Kom med, når idéhistoriker Jens Erik Kristensen og forfatter og litterat Søren R. Fauth tager livtag med et af vor tids store samfundsspørgsmål og diskuterer, hvilken kulturel og åndelig ballast Europa har brug for i fremtiden. Samtalen modereres af Sanne Gram Fadel, ledende redaktør for DR's udlandsredaktion.
Livestreamingen er en del Folkeuniversitetets dagsfestival Europa 360°, der foregår på Dokk1 i Aarhus lørdag den 28. november 2026. Du modtager forud for livestreamingen en mail med info om, hvordan du kan se med. Livestreamingen foregår via Youtube.
'Europa 360°' er en del af Folkeuniversitetets nye Europa-projekt 'Europa af i går, i dag og i morgen', som er støttet af Carlsbergfondet.
Program:
-
Lørdag 28/11/26 kl. 12.00 - kl. 12.40