Fynbomalerne

Fynbomalerne udgjorde i begyndelsen af 1900-tallet en temmelig stor kunstnerkoloni på Fyn, og familie- og vennerelationer knyttede dem særligt til byerne Kerteminde og Faaborg. Gruppens kernemedlemmer var kunstnerparrene Alhed og Johannes Larsen, Anna og Fritz Syberg, Christine – Johannes Larsens søster – og hendes mand, Sigurd Swane, samt Peter Hansen, Anna Sybergs bror.

Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen mødtes i København på Zahrtmanns kunstskole, der var opstået som en reaktion på et stivnet undervisningssystem på Kunstakademiet, og Zahrtmann underviste dem med fokus på farvernes muligheder og hver enkelt elevs personlige udtryk.

Johannes Larsen blev kendt for at male fuglebilleder, og de kvindelige malere for at gengive blomsterne i vindueskarmen, men fynbomalerne blev også kendt i samtiden under den nedsættende betegnelse 'bondemalerne', fordi de malede den klæge efterårsmark og det snottede barn uden at forskønne nogen af delene.

Dansk kunst var i begyndelsen af 1900-tallet i rivende udvikling. Men hvilken plads indenfor modernismen blev fynbomalernes? Hvor befandt de kvindelige kunstnere sig i fynbogruppen? Og hvis fynbomalerne var bondemalere, hvad var 'de andre' så?