Auschwitz-dag 2025: Fra Beder Gartnerskole til Ghetto Theresienstadt

Den 27. januar 2025 er 80 års-dagen for befrielsen af den største af Nazitysklands koncentrationslejre. Auschwitz-dagen er den internationale markering af kz-lejrenes rædsler og en påmindelse om aldrig at glemme. I Aarhus markerer vi traditionen tro dagen med en temaaften om den nyeste forskning i jøder og udvalgte skæbner i og omkring Aarhus i perioden 1687 til 1995 - i år med særligt stort program:

17.15-17.45: ”Aarhus By er … ikke saa tom og øde, at den … har fornøden at peubleres af den jødiske Nation”. Mia Gulvad Jørgensen, arkivar, Aarhus Stadsarkiv

Citatet er fra et brev fra Aarhus’ magistrat til Frederik 4. i 1696, efter at de første jøder havde opnået borgerskab i byen. I modsætning til andre købstæder som f.eks. Fredericia, hvor man bød jødiske tilflyttere velkommen, herskede antisemitismen i Aarhus og kun gradvist gennem de følgende århundreder blev fjendtligheden formildet.

17.45-18.15: Arisering på Aarhus Universitet 1941-1943. Cand.mag. Klaus Bertelsen, Besættelsesmuseet, Den Gamle By 

En minister i samarbejdsregeringen frarådede ansættelse af en dansk-jødisk professor som rektor. Samtidig udarbejdede en kollaboratør ved det tyske gesandtskab lister over ansatte på universitetet med jødisk baggrund. Flere af de pågældende måtte flygte til Sverige oktober 1943.

18.30-19.00: Jødiske landvæsenselever i oktober ’43: Tiden i Theresienstadt og i Sverige. Silvia Goldbaum Tarabini, ph.d. i historie og forsker, Rigsarkivet

Med udgangspunkt i ægteparret Isaak og Liesl Behar, der i en periode opholdt sig på Beder Gartnerskole, fortæller forsker ved Rigsarkivet, Silvia Goldbaum Tarabini, om jødeaktionen oktober 1943 og de følgende 18 måneder, som fange i Theresienstadt eller i eksil i Sverige.

19.00-19.45: Pause

19.45-20.15: Aarhusianske skæbner i tyske kz-lejre 1943-1945. Søren Tange Rasmussen, leder, Besættelsesmuseet, Den Gamle By

300 aarhusianere blev sendt i tyske tugthuse eller koncentrationslejre. Med udgangspunkt i personhistorier fortælles om modstandsfolk - både kommunister og borgerlige, kvinder og mænd. Desuden fortælles historien om de ca. 100 aarhusianske politifolk, der blev deporteret til koncentrationslejren Buchenwald i efteråret 1944 og om nogle af dem, der aldrig kom tilbage.

20.15-21.00: Fra koncentrationslejr til socialkontor: At være forhenværende kz-fange. Søren Kjær, ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet

 ”Alt for mange af os har det rigtig skidt, og netop de, der har det værst, spekulerer vel oftest over, om sagen var det værd”. Citatet stammer fra et læserbrev af en forhenværende dansk kz-fange, der følte sig svigtet af samfundet. Skribenten var langtfra alene med sine oplevelser. I forskellige fora delte tidligere danske kz-fanger deres ofte bitre erfaringer med at være eksfange. Med særlig fokus på skæbner fra Aarhus fortælles om, hvordan tidligere kz-fanger oplevede tilværelsen i Danmark efter krigen.