Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Sådan får du skarpe tanker

1911-175
Tid
Lørdag. 6/4/19, 10.00
Sted
AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 430,00 kr.
- Studerende 235,00 kr.
Tilmelding Lukket
Weekendforelæsning
Hjernen og tænkningen er i gang hele tiden og udfordres af de betingelser, vi giver den. Tænkningen og de kognitive processer påvirkes af, hvordan vi lever, arbejder og sover. Præcis som resten af kroppen.
Forskning viser, at det er muligt at styrke kognitionen og booste hjernens processer og derved blive bedre til at holde opmærksomheden, huske nyt og løse problemer. Både små ændringer og lange træk kan skabe forandring.
Dagen har udgangspunkt i neurovidenskabelig teori og forskning inden for området omkring tænkning og styrkelse af kognition. Forløbet henvender sig til alle, der ønsker at få mere viden om, hvordan vores tænkning fungerer, og indblik i, hvordan man med konkrete teknikker og strategier kan forbedre koncentrationsevnen, holde overblikket og styrke problemløsningsevnen.
Forløbet tager afsæt i bogen 'Skarpe tanker – styrk dine kognitive færdigheder' (Dansk Psykologisk Forlag) af Louise Meldgaard Bruun og Line Kirstine Hauptmann, som med fordel kan tilkøbes forløbet.
Til forløb, hvor bøger kan tilkøbes, udleveres bogen første undervisningsgang. Vores værter på stedet uddeler bøger ved holdets start. Du skal derfor tage kontakt til værterne, så får du udleveret en bog. Husk at medbringe din billet. Vær opmærksom på, at der lukkes for tilkøb af bøger ca. 2 uger før holdstart af hensyn til levering.
Program:
-
Lørdag. 6/4/19 kl. 10.00 - 15.00Louise Meldgaard Bruun, specialpsykolog i psykiatri, ekstern lektor ved medicin, Aarhus Universitet
Praktisk Information
-
Tilvælg bog
-
Skarpe tanker - styrk dine kognitive færdigheder
(Normalpris 279,00 kr. Dansk Psykologisk Forlag)
221,00 kr.
-