Hvad er sandt, godt og skønt – og er jeg fri til at vælge det?

De store filosofiske spørgsmål er ikke kun forbeholdt støvede bøger og historiske tænkere – de er en del af vores eget liv. Måske har du selv mødt dem en sen aften over et glas rødvin, i en samtale med én du holder af, eller i de øjeblikke hvor tilværelsen pludselig føles tom eller uafklaret. Spørgsmål som: Hvad kan jeg egentlig vide? Hvad er det rigtige at gøre? Hvad er god og dårlig smag? Hvilket menneske vil jeg være – og hvor meget kan jeg selv forme det?

Det er spørgsmål, der angår os alle – på tværs af tid og sted.

Gennem fire inspirerende foredrag inviteres du med på en rejse ind i filosofiens verden, hvor vi udforsker, hvordan mennesker gennem historien har tænkt om det sande, det gode, det skønne og den frie eksistens. Undervejs får du nye perspektiver – og måske også et klarere blik på dine egne svar, næste gang de store spørgsmål melder sig.

Program:

  • Onsdag 8/9/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Det sande
    Lars Bo Gundersen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
    AU, Campus Herning, lokale 3005, Birk Centerpark 15, 7400, Herning
  • Onsdag 15/9/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Det skønne
    Jacob Lund, professor i æstetik og kultur, Aarhus Universitet
    AU, Campus Herning, lokale 3005, Birk Centerpark 15, 7400, Herning
  • Onsdag 22/9/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Det gode
    Morten Dige, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
    AU, Campus Herning, lokale 3005, Birk Centerpark 15, 7400, Herning
  • Onsdag 29/9/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Friheden
    Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d. i filosofi og projektleder, Det Etiske Råd
    AU, Campus Herning, lokale 3005, Birk Centerpark 15, 7400, Herning
Føj holdet til favoritter