Helaftensforelæsning

Gennem århundreder har mennesker brugt naturen til behandling af sygdomme. Det er ikke nyt, at naturlige kilder som fx medicinalplanter har en effekt. Men med nutidens analysemetoder, teknologier og forståelse er det nu muligt at udvikle oprensede, naturlige kemiske forbindelser som nye lægemidler. Ca. 70 % af al den medicin, der anvendes i dag, har sin oprindelse fra en naturkilde.

Forelæsningen sætter fokus på udvikling af forskellige lægemidler, der alle har naturen som kilde – både dem, som har været på markedet i mange år, men også nye og kommende lægemidler. Hør bl.a. om rødkløver mod knogleskørhed i overgangsalderen samt planteforbindelser anvendt til behandling af type 2-diabetes. Forelæsningen vil også komme omkring kost i form af 'functional foods' – fødevarer, der har positiv effekt på helbredet – og ændring af kostingredienser som en del af en sundere livsstil.

Program:

  • Onsdag. 2/9/26 kl. 17.15 - 21.15
    Per Bendix Jeppesen, lektor i endokrinologi, Aarhus Universitetshospital
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information