Den stressede hjerne – fra stress til resiliens

2523-070
Tid
Lørdag. 8/11/25, 10.00
Sted
AU, Campus Herning, lokale oplyses på stedet
Birk Centerpark 15
7400 Herning
Pris
- Standard 500,00 kr.
- Studerende 250,00 kr.
Weekendforelæsning
Forskellige begivenheder kan få os til at skrue op for stressen. Det kan være små problemer i dagligdagen, store personlige omvæltninger ved tab af en nærtstående eller oplevelsen af global meningsløshed og uretfærdighed. Uanset årsagen aktiverer hjernen laveste fællesnævner, nemlig kontroltab og uforudsigelighed, og igangsætter et alarmberedskab, som mobiliserer kroppens ressourcer.
Vores personlige livsbagage påvirker vores reaktioner på stress, og ofte spiller ubevidste erindringer en stor rolle. Når stressen er langvarig, hæmmes kroppens mulighed for at restituere, og på et tidspunkt opstår der usunde kropslige og mentale tilstande, f.eks. inflammation. Ny forskning har givet ny forståelse for den særligt voldsomme stress, hvor en primitiv del af nervesystemet tager over, og der indtræder en grad af passivitet i stedet for mobilisering. Samlet set danner denne viden udgangspunkt for den løbende udvikling af nye metoder til stressforebyggelse og stresshåndtering, som kan nedbringe vores stress til et niveau, hvor den ikke er usund.
Få indblik i den nyeste forskning på området, og få viden og værktøjer til stresshåndtering. Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, dialog, refleksioner og øvelser.
Program:
-
Lørdag. 8/11/25 kl. 10.00 - 16.00Karen Johanne Pallesen, lektor, biolog og ph.d. i sundhedsvidenskab, Aarhus Universitet