Særomvisning: Danmarkshistoriens største flygtningelejr og museet FLUGT
2713-270
Start
Lørdag 10/4/27, kl. 13.30, 1 gang
Sted
FLUGT, i foyeren ved hovedindgangen
Præstegårdsvej 21
6840 Oksbøl
Pris
- 260 kr. inkl. entré og særomvisning
Særomvisning
Danmarkshistoriens største flygtningelejr lå i Oksbøl vest for Varde. I 1946 husede den 36.000 tyske flygtninge uden mulighed for at vende hjem. Dermed var den en overgang Danmarks femtestørste by.
Lejrens historie er fyldt med skæbner – nogle tragiske, andre fyldt med håb. Museumsinspektør John V. Jensen viser rundt i den tidligere flygtningelejrs område og på flygtningekirkegården, hvis knap 2.000 navne maner til eftertanke. Undervejs får vi beretninger om lejren, dens mennesker, problemer, hverdag, glæder og sorger. Vi skal selvfølgelig også se selve museet 'FLUGT' med museumsbygning tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group, herunder en helt ny udstilling om livet i Oksbøllejren i en nyopført barak, der går i dybden med livet i lejren.
John V. Jensen har skrevet bogen 'Tyskere på flugt' i serien '100 danmarkshistorier' (Aarhus Universitetsforlag) og har netop færdiggjort en ny stor bog om Oksbøllejren og de tyske flygtninge.
NB! Deltagerne sørger selv for kørsel.
Program:
-
Lørdag 10/4/27 kl. 13.30 - kl. 15.30John V. Jensen, museumsinspektør, Vardemuseerne