Når mennesker arbejder med mennesker – pas på din mentale sundhed

2613-365
Tid
Onsdag 25/2/26, 17.15
Sted
AU, Campus Herning, lokale 3124
Birk Centerpark 15
7400 Herning
Pris
- Standard 500,00 kr.
- Studerende 250,00 kr.
Helaften
Du brænder for dit felt, men efter en lang arbejdsdag kan din daglige kontakt med mennesker efterlade dig udmattet og energiforladt.
At arbejde med mennesker kræver både empati og styrke, men over tid kan det også slide på overskuddet og glæden ved arbejdet.
Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at høje følelsesmæssige krav på arbejdspladsen øger risikoen for mistrivsel, stress og sygefravær, men også at viden og redskaber kan gøre en stor forskel.
Relationsarbejdet er samtidig noget af det mest meningsfulde, vi kan beskæftige os med. Derfor handler denne dag ikke kun om at forstå belastningerne, men om at finde sunde måder at passe på dig selv i dit daglige arbejde med andre mennesker.
I løbet af aftenen kombinerer to erfarne og engagerede undervisere indsigtsfuld forskning med inspirerende metoder og øvelser, som du nemt kan bruge allerede næste dag.
Til denne workshop får du:
- Viden om arbejdet med mennesker og høje følelsesmæssige krav på jobbet
- Inspiration til, hvordan du kan bruge compassion som metode til at forebygge omsorgstræthed og empatisk udmattelse
- Indsigt i hjernen, arbejdsflow, fokuseret opmærksomhed, kreativ problemløsning såvel som kunstens og pausens betydning for bedre mental sundhed
- Konkrete metoder til at holde ægte pauser – de hjernepauser, der øger trivsel, kognition og mental sundhed
Undervisningen er tilrettelagt med en høj grad af deltagerinvolvering, så du kan få prøvet de konkrete redskaber af undervejs for et godt udbytte.
Workshoppen henvender sig til alle, der arbejder i fag med høje følelsesmæssige krav – fx inden for sundhed, omsorg, undervisning og sociale indsatser.
Når mennesker arbejder med mennesker, kræver det både nærvær og robusthed. Denne dag hjælper dig med at styrke og begge dele.
Program:
-
Onsdag. 25/2/26 kl. 17.15 - 21.15Lærke Egefjord, læge, forfatter og billedkunstner og Lise Holck Jørgensen, lektor i psykologi