Forelæsningsrække

De globale klimaforandringer indebærer bl.a. et stigende havvandsniveau og risiko for kraftigere storme i løbet af dette århundrede. Disse faktorer vil skabe oversvømmelse i lavtliggende landområder verden over. Mange lande er i gang med at opbygge beredskaber for at imødegå disse udfordringer, og det gælder også for Danmark. Det øger selvsagt de danske udfordringer, at landet desuden har en meget lang kystlinje.

De to første forelæsninger sætter fokus på karakteren og omfanget af de nødvendige initiativer, herunder størrelsen af de skønnede investeringer. Første forelæsning sætter fokus på de nationale perspektiver, mens den næste udfolder mere konkrete tiltag i forhold til København som case. Afsluttende belyses nogle samfundsøkonomiske konsekvenser og mulighederne for at honorere dem.

Tilrettelæggelse: Kirsten Halsnæs, Jesper Jespersen og Lars Josephsen

Program:

  • Mandag 9/11/26 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Klimaforandringerne betyder stor risiko for oversvømmelser i Danmark
    Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi, Danmarks Tekniske Universitet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A414 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Mandag 16/11/26 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Oversvømmelsesrisici i Københavnsområdet, og planlagte forebyggelsestiltag
    Lars Josephsen, cand.scient., master of public policy
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A414 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Mandag 23/11/26 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Samfundsøkonomiske perspektiver
    Jesper Jespersen, dr.scient.adm. og professor emeritus i samfundsøkonomi, Roskilde Universitet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A414 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
Føj holdet til favoritter