Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Myten om den danske model

2512-002
Tid
Lørdag. 22/2/25, 10.00
Sted
AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A403 (4. etage)
Tuborgvej 164
2400 København NV
Pris
- Standard 350,00 kr.
- Studerende 175,00 kr.
Helaftensforelæsning
Intet begreb er mere anvendt og mere omtvistet end begrebet om ’Den Danske Model’. Det bruges af alle, især når de varetager deres egne interesser i konflikt med andre. Det gælder regeringer og ikke mindst alle parter på det private og det offentlige arbejdsmarked.
I forelæsningen, som er baseret på den nye bog ’Myten om den danske model’ (Informations Forlag), beskriver Ove K. Pedersen modellens historie og baggrund, og viser, hvordan parternes selvstændighed i 125 år var været indlejret i det politiske system, men også i stigende grad er blevet en del af samme. Han beskriver, hvordan modellen indgår i den demokratiske orden, besluttet ved Grundloven 1849, men også sikrer selve demokratiets udvikling fra slutningen af 1800-tallet og til i dag.
I bogen viser han også, hvordan selve begrebet har ændret sig over tid, men opstod i en bestemt historisk kontekst, ligesom andre begreber om nationale modeller rundt omkring i den vestlige verden. På den baggrund dækker forelæsningen arbejdsmarkedernes historie fra reformationen til nu, men viser også, hvordan de nu indgår i en samfundsmodel, Ove K. Pedersen tidligere har skrevet om i bogen ’Konkurrencestaten’.
Program:
-
Lørdag. 22/2/25 kl. 10.00 - 14.00Ove Kaj Pedersen, dr.phil., professor emeritus i komparativ politisk økonomi, Copenhagen Business School