Max Weber – liv og værk
2612-407
Tid
Lørdag 11/4/26, 10.00
Sted
AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale oplyses på stedet
Tuborgvej 164
2400 København NV
Pris
- Standard 260,00 kr.
- Studerende 130,00 kr.
Weekendforelæsning
Max Weber (1864-1920) betragtes som en af de mest fremtrædende samfundsteoretikere i det 20. århundrede. Som videnskabsmand var han på samme tid sociolog, historiker, jurist og økonom. Weber repræsenterede en borgerlig kultur, som nu er forsvundet, og hans liv forband det gamle Europa med den moderne kultur. Max Webers tænkning udviklede sig i Tysklands overgang fra kejserrige til Weimarrepublik. Hans sociologiske tankegang var dybt præget af de historiske, politiske, sociale og videnskabelige spørgsmål i denne overgangsperiode, og hans begrebsverden fik indflydelse på forståelsen af moderniteten langt ud over akademiske grænser. Selv i dag er vores forståelse af det moderne samfund til dels præget af denne brillante teoretiker og dystre visionæres blik på verden.
Forelæsningen introducerer til Max Webers liv og værker i deres historiske kontekst. I centrum står hans forståelse af religion, politik og videnskab i den moderne verden samt hans kritiske blik på modernitet. Vi dykker ned i de ideer og problematikker, som karakteriserede hans epoke, og forbinder dem med nutidens spørgsmål om det moderne samfund. Den røde tråd gennem forelæsningerne er Webers ambivalente og ofte pessimistiske opfattelse af det moderne liv.
Program:
-
Lørdag. 11/4/26 kl. 10.00 - 13.00Dietrich Jung, professor i historie, Syddansk Universitet