Dagshold i Kulturhuset Islands Brygge

Krigen i Ukraine er den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig. Den har allerede fået store konsekvenser, og den vil trække et langt spor, som sandsynligvis vil påvirke os i generationer.

Til denne forelæsning gør Flemming Splidsboel Hansen status på krigen i Ukraine, og han gennemgår nogle af de konsekvenser, som vi i Danmark og Europa skal forholde os til. De forskellige mulige udfald af selve krigen vil føre til forskellige mulige udviklinger, men vi er fanget i situationen uanset hvad og er nødt til at forberede os bedst muligt på en usikker fremtid.

Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier og ofte anvendt som ekspert i de danske medier. Han har tidligere i år modtaget Forskningskommunikationsprisen (Uddannelses- og Forskningsministeriet) og Rosenkjærprisen (DR) for sin lettilgængelige formidling af vanskelige emner.

Foto: Martin Bubandt

Program:

  • Torsdag 26/3/26 kl. 10.30 - kl. 12.15
    Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Føj holdet til favoritter