Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Forelæsningsrække

Danmark og dansk økonomi står over for en række meget store udfordringer, hvis samfundet skal fremtidssikres. Der er behov for betydelige strukturomlægninger og økonomien vil blive anspændt. Fremsynethed kræver ny infrastruktur og et udbygget beredskab, med tilhørende investeringer. I 2025 talte man således om beløb på omkring 400 mia. kr. til den nødvendige indsats for at fremtidssikre hvert af områderne forsvar/sikkerhed, sundhed og klima. Hertil kunne yderligere tilføjes f.eks. uddannelse, børne- og ældreforsorg til listen, - områder, der vil lægge beslag på betydelige ekstra beløb.

Den indledende samfundsøkonomiske forelæsning vil belyse de udfordringer, som de skitserede voldsomme stigninger i de offentlige udgifter i givet fald vil medføre, med en tidshorisont frem mod 2050. De følgende tre forelæsninger sætter fokus på udfordringer, som kravet om fremtidssikring på områderne forsvar/sikkerhed, sundhed og klima vil indebære i form af forøgede investeringer og generelt beredskab, bl.a. personale (mandskab og uddannelse), materialer (udstyr, faciliteter), og ny teknologi (herunder IT-løsninger).

Den afsluttende forelæsning placerer disse danske udfordringer i et bredere perspektiv med afsæt i de to handlingsplaner Agenda 2030 og den nye Fremtidspagt, der indeholder en Deklaration for Fremtidige Generationer. Disse visioner er FN’s udgangspunkt for at sikre global bæredygtig udvikling. 

Tilrettelæggelse: Professor (em), dr. scient. adm. Jesper Jespersen og cand. scient., master of public policy Lars Josephsen

Program:

  • Onsdag 21/1/26 kl. 17.15 - kl. 19.00 : AFLYST
    Har vi råd til at sikre Danmarks fremtid?
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag 28/1/26 kl. 17.15 - kl. 19.00 : AFLYST
    Ændret forsvars- og sikkerhedspolitik under nye geopolitiske vilkår
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag 4/2/26 kl. 17.15 - kl. 19.00 : AFLYST
    Pandemier - hvad vil fremtiden vise?
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag 11/2/26 kl. 17.15 - kl. 19.00 : AFLYST
    Omkostninger ved oversvømmelser og investeringer i klimatilpasning
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag 18/2/26 kl. 17.15 - kl. 19.00 : AFLYST
    De to FN-handlingsplaner Agenda 2030 (2015) og Fremtidspagt (2024)
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
Føj holdet til favoritter