Hvorfor stiger uligheden – og hvad gør vi ved det?
2622-495
Start
Tirsdag 1/12, kl. 17.30, 1 gang
Sted
Copenhagen Business School, Auditorium SPs14 PA
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Pris
- Standard 195,00 kr.
- Studerende 95,00 kr.
Enkeltforelæsning
Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er i hvert fald fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at række.
Nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.
Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, giver et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?
Forelæsningen baserer sig på bogen 'Hvorfor stiger uligheden – og hvad gør vi ved det?' (Informations Forlag, 2023).
OBS! Bemærk at dette hold foregår på CBS (Copenhagen Business School) på Frederiksberg, Solbjerg Plads 3
Program:
-
Tirsdag 1/12/26 kl. 17.30 - kl. 19.15Birthe Larsen, lektor i økonomi, Copenhagen Business School