Forelæsningsrække

Den fagøkonomiske sagkundskab, der dominerede Velfærdskommissionens anbefalinger tilbage i 2006 fremhævede vækst i bruttonationalproduktet (produktionen opgjort i kroner og ører), som det primære mål for den økonomiske politik. Kommissionen konkluderede dengang: når BNP vokser, bliver vi alle rigere, og der ruller samtidig flere skattekroner i statskassen. Denne samfundsøkonomiske dagsorden tog de ledende politikere til sig i en sådan grad: at pensionsalderen stiger mod himlen, at St. Bededag blev sløjfet og sociale ydelser reduceres.

Det rådende syn på samfundsøkonomien i Danmark afspejlede i høj grad internationale strømninger, der dengang prægede den økonomiske tænkning i f.eks. internationale organisationer, EU, OECD, Verdensbanken, IMF, - ja selv i FN. Tilliden til BNP-vækst som generelt udviklingskriterium var klart dominerende.

Siden 2015 blev idéer om bæredygtig udvikling og retfærdige samfund udbredt. Der blev sat fokus på BNP-vækstens negative konsekvenser i form af bl.a. risiko for udtømning af jordens begrænsede naturressourcer, øget forurening, stigende temperatur og en voksende ulighed både mellem landene og internt i landene.

Disse udfordringer til den fortsatte økonomiske vækst vil blive belyst i både en dansk sammenhæng, og på internationalt niveau.

Litteratur til inspiration:

Jesper Jespersen: ’Vækstøkonomi på Vildspor’, Djøfs Forlag, 2019

Emma Holten: ’Underskud’, Politikens Forlag, 2024

Peter Birch Sørensen:  Derfor har vi brug for et grønt BNP-regnskab – Københavns Universitet

Lars Josephsen: Bæredygtig vækst – hvad er meningen? Kap 7 i ’Globale Mål’, Djøf forlag 2019

The Dasgupta Review (2020)

FN-rapport (2026): Counting What Counts. A Compass for Progress for People and Planet

Program:

  • Torsdag 25/2/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Debatten om økonomisk vækst i Danmark. Bruttonationalproduktet (BNP), hvordan opgøres det? Og hvad er ’prisen’ for den fortsatte BNP-vækst?
    Jesper Jespersen, dr.scient.adm. og professor emeritus i samfundsøkonomi, Roskilde Universitet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A414 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Torsdag 4/3/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Opgøret med fortsat vækst i den globale økonomi: Planetære grænser, bæredygtig udvikling og hensynet til de kommende generationer
    Lars Josephsen, cand.scient., master of public policy
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A414 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Torsdag 11/3/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Hvorfor stiger uligheden både i de enkelte lande og globalt? Hvilke økonomiske og politiske konsekvenser kan det indebære? Og kunne det være anderledes?
    Jesper Jespersen, dr.scient.adm. og professor emeritus i samfundsøkonomi, Roskilde Universitet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A414 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
Føj holdet til favoritter