Tro som tillid – med Luther, Kierkegaard og Løgstrup

De færreste moderne mennesker tror på, at Gud skabte jorden på seks dage. Men hvad vil det så sige at tro på Gud?

Martin Luther forstod tro som tillid og understregede tillidens betydning for menneskets forhold til både Gud og medmennesker. Luthersk set betyder tro altså ikke at bekræfte til en række postulater om Gud, men at have tillid til ham som skaber og frelser. Samtidig hævdede Luther, at mennesket er et selvcentreret væsen, der er bestemt af synd forstået som overdrevet tillid til sig selv og mistillid til Gud.

Vi skal undersøge Luthers forståelse af tro som tillid, der bearbejder en grundlæggende mistillid til mennesket, og efterspore, hvordan den videreføres af de centrale danske teologer Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup. Kierkegaard tager i 'Frygt og bæven' livtag med Abrahams troslydighed, der fremstår kontroversiel for det moderne menneske, og K.E. Løgstrup beskriver tillid som en suveræn livsytring, der sætter sig igennem på trods af menneskets synd.