Hvad sker der med kærligheden, når tiden går i stå?

I Solvej Balles septologi 'Om udregning af rumfang' er tiden gået i stykker. Dette knæk i verdensordenen er udgangspunktet for Balles undersøgelse af kærligheden, som det, der binder os til os selv, hinanden og verden. Hvad sker der, når tiden og verden går i stå? Går kærligheden så også i stå, og hvad bliver der af os mennesker?

I dette forløb undersøger vi kærligheden som menneskets grundlæggende forbindelse til verden. Vi undersøger kærlighedens nuancer (omsorg og længsel), dens præmisser og dens udfordringer.

Med udgangspunkt i Balles ’Om udregning af rumfang’ kommer vi omkring klassiske tænkere som Platon, Aristoteles og Heidegger samt nyere tænkere som Inger Christensen, Ursula Le Guin, Anne Carson og Josefine Klougart.

Vi spørger hvad kærlighed er, hvad kærlighed gør og trækker samtidig tråde ud til vores fælles samtid: hvor er kærligheden i dag, og har den trange kår?

'Filosofien mellem linjerne' og 'teologien mellem linjerne' er nye forelæsningskoncepter, hvor vi dykker ned i skønlitterære værker og forfatterskaber for at opspore den filosofi og teologi, der gemmer sig under overfladen. Målet er at følge de åndelige og eksistentielle spor – for derigennem at opnå en dybere forståelse af både værket og forfatterskabet.

Se de øvrige forløb her

Solvej Balle er fotograferen af Sarah Hartvigsen Junker.

Program:

  • Lørdag 10/4/27 kl. 10.00 - kl. 14.00
    Mathilde Nielsen, moderator, foredragsholder og underviser
Føj holdet til favoritter