Hvordan kommer lidenskaben til udtryk i musikken og skriften?

For både den japanske forfatter Haruki Murakami og den danske filosof Søren Kierkegaard gælder det, at lidenskaben i et menneske er altafgørende i dets udfoldelse af livet. For Kierkegaard er lidenskaben den egentlige kraftmåler i et menneskes liv, og samtidig kan den kun indkredses musikalsk.

Hensigten med denne udgave af 'Filosofien mellem linjerne' er gennem en undersøgelse af musikkens filosofiske betydning at fremme en forståelse af, hvad det vil sige at være menneske – og herunder hos både Kierkegaard og Murakami at belyse bevægelsen i et menneske, når livet bliver til skrift, og skriften får liv.

'Filosofien mellem linjerne' og 'teologien mellem linjerne' er nye forelæsningskoncepter, hvor vi dykker ned i skønlitterære værker og forfatterskaber for at opspore den filosofi og teologi, der gemmer sig under overfladen. Målet er at følge de åndelige og eksistentielle spor – for derigennem at opnå en dybere forståelse af både værket og forfatterskabet.

Se de øvrige forløb her

Program:

  • Torsdag 28/10/27 kl. 17.15 - kl. 21.15
    Peter Aaboe Sørensen, adjunkt i idéhistorie, Aarhus Universitet
Føj holdet til favoritter