Dagshold

De store filosofiske spørgsmål er ikke kun forbeholdt støvede bøger og historiske tænkere – de er en del af vores eget liv. Måske har du selv mødt dem en sen aften over et glas rødvin, i en samtale med én du holder af, eller i de øjeblikke hvor tilværelsen pludselig føles tom eller uafklaret. Spørgsmål som: Hvad kan jeg egentlig vide? Hvad er det rigtige at gøre? Hvad er god og dårlig smag? Hvilket menneske vil jeg være – og hvor meget kan jeg selv forme det?

Det er spørgsmål, der angår os alle – på tværs af tid og sted.

Gennem fire inspirerende foredrag inviteres du med på en rejse ind i filosofiens verden, hvor vi udforsker, hvordan mennesker gennem historien har tænkt om det sande, det gode, det skønne og den frie eksistens. Undervejs får du nye perspektiver – og måske også et klarere blik på dine egne svar, næste gang de store spørgsmål melder sig.

Vi gør opmærksom på, at forelæsningerne foregår i en biografsal. Der er derfor ikke borde, og belysningen er dæmpet. Der er desværre ikke en elevator i bygningen.

Program:

  • Mandag 18/1/27 kl. 13.00 - kl. 14.45
    Det sande
    Søren Gosvig Olesen, lektor i filosofi, Københavns Universitet
    Park Bio, Østerbrogade 79, 2100, København Ø
  • Mandag 25/1/27 kl. 13.00 - kl. 14.45
    Det skønne
    Cæcilie Varslev-Pedersen, ph.d. og postdoc i filosofi, Southampton University (UK)
    Park Bio, Østerbrogade 79, 2100, København Ø
  • Mandag 1/2/27 kl. 13.00 - kl. 14.45
    Det gode
    Morten Dige, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
    Park Bio, Østerbrogade 79, 2100, København Ø
  • Mandag 8/2/27 kl. 13.00 - kl. 14.45
    Friheden
    Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d. i filosofi og projektleder, Det Etiske Råd
    Park Bio, Østerbrogade 79, 2100, København Ø
Føj holdet til favoritter