Dyr, etik og filosofi: Er dyr midler eller medskabninger?
2622-160
Tid
Lørdag 24/10/26, 10.00
Sted
AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale oplyses på stedet
Tuborgvej 164
2400 København NV
Pris
- Standard 350,00 kr.
- Studerende 175,00 kr.
Weekendforelæsning
Vi lever side om side med dyr, men sjældent på lige vilkår. Vi spiser dem, bruger dem og former deres liv, men hvad skylder vi egentlig de dyr, der lever på vores præmisser? Mickey Gjerris undersøger det moralske dilemma, der opstår, når viden og vane kolliderer. Vi ved, at dyr kan føle smerte, glæde og frygt, men i praksis bruger vi dem som landbrugsdyr, forsøgsdyr, familiedyr, naturplejere mm. som om, at de blot er redskaber, der står til vores rådighed.
Med refleksioner om ansvar, empati og menneskets dominerende position i naturen stiller Gjerris spørgsmålet om, hvad vores behandling af dyr siger om os selv? Og hvad kræver det af os, hvis vi virkelig tager alvorligt, at dyrene også har et krav på livet?
Forelæsningen er baseret på Mickey Gjerris' bog "Dyrenes bog – det begynder med os" (Politikens Forlag, 2025)
Program:
-
Lørdag. 24/10/26 kl. 10.00 - 14.00Mickey Gjerris, cand.theol., lektor i bioetik, Københavns Universitet