Demokratiets selvforsvar i oligarkiets tidsalder
2622-189
Tid
Tirsdag 10/11/26, 17.15
Sted
Copenhagen Business School, lokale oplyses senere
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Pris
- Standard 650,00 kr.
- Studerende 325,00 kr.
Forelæsningsrække
En markant tendens i den vestlige verdens nye politiske landskab er, at demokratiet igen udfordres – denne gang af en lille gruppe af verdens rigeste mænd. Vi ser en tilbagekomst af den oligarkiske trussel, hvor de demokratiske spilleregler på kort tid bøjes til fordel for økonomiske interesser hos aktører, der ikke er demokratisk valgt.
Ved Donald Trumps indsættelse som præsident i januar 2025 sad flere af verdens mest velhavende virksomhedsejere på første række. Her trådte tech-milliardæren Elon Musk frem som en af Trumps nærmeste samarbejdspartnere – med åbne ambitioner om at påvirke politiske processer og den offentlige debat, også i Europa.
I denne forelæsningsrække undersøger vi aktuelle trusler mod demokratiet gennem filosofi, idéhistorie og politologi. Vi følger oligarkiets idéhistorie fra Aristoteles og Machiavelli til Hannah Arendt og spørger, hvordan demokratiet kan forsvare sig mod interne udfordringer – fra oligarkiske rigmænd til populistiske bevægelser.
Med udgangspunkt i debatten om det militante demokrati i det 20. århundrede – som den blev formuleret af tænkere som Carl Schmitt, Hans Kelsen og Karl Loewenstein – undersøger vi, hvordan moderne forfatninger håndterer trusler indefra, hvordan begrebet 'oligarki' skal forstås i dag, og hvilke former for demokratisk selvforsvar historien og samtiden tilbyder.
OBS! Bemærk at dette hold foregår på CBS (Copenhagen Business School) på Frederiksberg, Solbjerg Plads 3
Program:
-
Tirsdag. 10/11/26 kl. 17.15 - 19.00IntroduktionBenjamin Ask Popp-Madsen, adjunkt i politisk teori, Copenhagen Business SchoolCopenhagen Business School, lokale oplyses senere, Solbjerg Plads 3, 2000, Frederiksberg
-
Tirsdag. 17/11/26 kl. 17.15 - 19.00Hvad er oligarki, og hvorfor er det et problem?Benjamin Ask Popp-Madsen, adjunkt i politisk teori, Copenhagen Business SchoolCopenhagen Business School, lokale oplyses senere, Solbjerg Plads 3, 2000, Frederiksberg
-
Tirsdag. 24/11/26 kl. 17.15 - 19.00Demokratisk selvforsvar – moderne forfatninger og militant demokratiBenjamin Ask Popp-Madsen, adjunkt i politisk teori, Copenhagen Business SchoolCopenhagen Business School, lokale oplyses senere, Solbjerg Plads 3, 2000, Frederiksberg
-
Tirsdag. 1/12/26 kl. 17.15 - 19.00Alternative tilgange til demokratisk selvforsvarBenjamin Ask Popp-Madsen, adjunkt i politisk teori, Copenhagen Business SchoolCopenhagen Business School, lokale oplyses senere, Solbjerg Plads 3, 2000, Frederiksberg