Fællessang i Kulturhuset Islands Brygge

Vi har altid vidst, at musik har en særlig evne til at påvirke os – og de senere år er vi blevet meget klogere på hvorfor og hvordan.

Ny forskning viser, hvordan toner, rytmer og harmonier i forskellige sammensætninger bliver opfattet af vores hjerne og dermed påvirke både krop og sind. Når vi synger sammen, bliver vi i ekstraordinær høj grad påvirket af musikken. Vi kan blive løftet i stor glæde, vi kan få kuldegysninger langt ned ad nakken, og tårerne kan pludselig trille ned ad vores kinder, når vi stemmer i en sang sammen.

Vær med, når Lasse Skovgaard, ph.d. i sundhedsvidenskab, forsker og programleder ved Sangens Hus, fortæller om, hvordan musik påvirker os så kraftigt, og hvorfor netop fællessang er så godt for os.Vi synger sange undervejs og dykker ned i fællessangens mange sundheds- og trivselsfremmende gevinster.

Foto: Per Rasmussen

Program:

  • Torsdag. 12/3/26 kl. 10.30 - 12.15
    Lasse Skovgaard, ph.d. i sundhedsvidenskab, musiker og komponist
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information