Sindets ild – sindssygdom og galskab i antikken
2622-434
Start:
Mandag 7/12, kl. 17.15, 1 gang
Sted:
AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A403 (4. etage)
Tuborgvej 164
2400 København NV
Forelæsning
Kom med ind i det romerske kejserpalads’ intime rum, hvor luften er tung af parfume, erotik og livsfarlige magtintriger. I centrum af det hele sidder kejsere som Caligula og Nero – sarkastiske, sadistiske og stolte. Begge endte de med at blive myrdet. Kilderne beretter, at de var sindssyge, men hvor meget er egentlig sandt? Hvordan adskiller vi galskab fra strategi og magtbegær fra psykisk lidelse?
Mød nogle af Romerrigets mest notoriske kejsere og kejserinder – fra Caligula, Augustus og Elagabal til Messalina og Faustina den Yngre – når vi sætter dem på briksen og undersøger, hvordan forskellige tiders moral og idealer former vores syn på psykisk sygdom, køn og seksualitet, samt hvordan kilderne legitimerer og umyndiggør de forskellige kejsere.
Genbesøg det antikke Rom og kejsernes fald fra magtens tinder.
Forelæsningen er baseret på udgivelsen "Sindets ild – sindssygdom og galskab i antikken" (FADL's forlag, 2025)
Program:
-
Mandag 7/12/26 kl. 17.15 - kl. 19.00Poul Videbech, professor og overlæge i angst og depression, Psykiatrisk Center Glostrup og Christina Videbech, postdoc, Universitet i Bergen/Aarhus Universitet