Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Helaftensforelæsning

Op mod 700.000 danskere lider af osteoporose – også kaldet knogleskørhed – og langt størstedelen lever med sygdommen uden selv at vide det. Osteoporose giver ingen symptomer, før det første brud indtræffer, og kvinder rammes over dobbelt så hyppigt som mænd. Men hvad er osteoporose egentlig? Kan man selv gøre noget for at forebygge eller lindre sygdommen? Hvilken rolle spiller kost og motion? Og hvordan kan det behandles?

Denne aften kan du blive klogere på en af de store folkesygdomme i Danmark med overlægerne Lars Hyldstrup og Jens-Erik Beck Jensen. Hør om årsager og risikofaktorer, og hvordan man kan forebygge og behandle osteoporose i dag. Få indblik i den nyeste viden på området, og tag gode råd om en knoglesund livsstil med hjem. Aftenen henvender sig til alle, der har osteoporose inde på livet. Undervisningen tager bl.a. afsæt i udgivelsen 'Hvad er osteoporose?' (FADL's Forlag), som er skrevet af underviserne. Underviserne har 2. udgave af bogen klar til forelæsningen. 

Program:

  • Torsdag 11/12/25 kl. 17.15 - kl. 21.15
    Lars Hyldstrup, overlæge, dr.med., Amager og Hvidovre Hospital og Jens-Erik Beck Jensen, ph.d. og overlæge, Hvidovre Hospital
Føj holdet til favoritter