Forelæsninger i Sydhavnen

De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv rammes af en seksuel problematik. Årsagerne kan være både somatiske og psykiatriske, hvorfor behandlingen ofte er mest effektiv hvis den er tværfaglig. Men hvordan behandles patienter fx på Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital?

Denne lørdag vil tre psykologer og en sygeplejerske med specialistuddannelse i sexologi invitere ind i den teoretiske og praktiske viden om klinisk sexologi. De hyppigste seksuelle problematikker vil blive præsenteret med fokus på ætiologi og prævalens. Herefter vil der blive redegjort for forskellige behandlingsmetoder, herunder medicin, hjælpemidler, individuel psykoterapi, parterapi og terapi alene eller i gruppe. Der bliver tid til at dykke ned i erhvervet hjerneskade som en case, der viser hvor vigtigt det er at kombinere fagområder, samt at tænke de pårørende ind. Desuden vil emnet transkønnethed og kønsbekræftende behandling blive præsenteret med fokus på den nyeste forskning på området og med inddragelse af behandlingsformer, herunder hormonbehandling og kirurgi.

Program:

1) Generel introduktion til klinisk sexologi, somatiske og psykiatriske lidelser og relaterede seksuelle forstyrrelser
Michelle Kaptain, psykolog, lektor, Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital

2) Medicinsk behandling og seksuelle hjælpemidler
Else Olesen, sygeplejerske og specialist i klinisk sexologi samt Michelle Kaptain, psykolog, lektor, Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital

3) Psykologiske behandlingsmuligheder i sexologisk behandling – fokus på parterapi
Ane Rydborg, psykolog, Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital

4) Sexologisk dysfunktion efter erhvervet hjerneskade
Charlotte Amalie Stevang, psykolog, Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital

5) Kønsbekræftende behandling
Charlotte Amalie Stevang, psykolog, Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital

Frokostpause kl. 12.00-13.00.

NB! Der er mulighed for parkering på AAU Sydhavnens parkeringspladser. Det kræver en dagslicens, som kan rekvireres ved at skrive til: CID@cph.aau.dk senest 2 dage inden ankomst. Du skal selv skrive den ud og lægge den i forruden af bilen. Se mere information om parkeringspladserne ved at følge linket i højre side.

OBS: Dette hold er arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg. Evt. spørgsmål bedes rettes til 98167500/info@fuaalborg.dk

Føj holdet til favoritter

Praktisk Information