Migræne – en overset folkesygdom
2622-704
Start:
Torsdag 3/12, kl. 19.30, 1 gang
Sted:
AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A220/A222 (2. etage), festsalen
Tuborgvej 164
2400 København NV
Hvad ved vi om en af de mest udbredte neurologiske lidelser?
Migræne er langt mere end en almindelig hovedpine. For de mange danskere, der lever med sygdommen, kan migræne påvirke både arbejde, familieliv og sociale relationer – og alligevel bliver sygdommen ofte misforstået eller overset.
Bliv klogere på migræne, når neurolog og migræneforsker Faisal Mohammad Amin deler den nyeste viden om en af de mest udbredte neurologiske sygdomme i Danmark. Hvad sker der egentlig i hjernen under et migræneanfald? Hvorfor rammes nogle hårdere end andre? Og hvordan ser fremtidens behandlinger ud?
Program:
-
Torsdag 3/12/26 kl. 19.30 - kl. 21.15Faisal Mohammad Amin, cheflæge, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital