Livet det er livet værd – seniorlivets vigtigste samtaler

2522-570
Tid
Torsdag. 13/11/25, 17.00
Sted
Aalborg Universitet i København, Sydhavnen, (auditoriet)
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV
Pris
- Standard 225,00 kr.
Forelæsninger i Sydhavnen
Den gennemsnitlige levealder i Danmark har gennem mange år været støt stigende, og vi lever nu i mange år efter pensionen. I denne forelæsning tager mor og søn, psykolog Anne Knudsen og læge, sociolog og ph.d. Søren Valgreen Knudsen, fat på de store spørgsmål, der følger med alderen: Hvordan skaber man en meningsfuld og værdig tilværelse som senior? Og hvordan taler vi med vores nærmeste om livets sidste kapitler – før det er for sent?
Med udgangspunkt i deres professionelle erfaringer udforsker forelæserne seniorlivet fra forskellige perspektiver – både de fysiske, psykiske, sociale, eksistentielle og økonomiske. Aftenen tilbyder refleksioner og inspiration til meningsfulde samtaler mellem seniorer, deres familier og venner samt i sociale fællesskaber.
Forelæsningen bygger på forfatternes forskningsbaserede viden om seniorlivet, suppleret med poesi, litteratur, journalistiske artikler samt faglige og personlige erfaringer. Derudover indeholder den også rådgivning om jura og rettigheder for seniorer.
Dertil ønsker underviserne med forelæsningen at bryde tabuet om den tredje og fjerde alders udfordringer og inspirerer med 'Livet det er livet værd' til et godt, berigende og langt seniorliv.
Undervisningen henvender sig både til seniorer og i lige så høj grad deres voksne børn, som gennem forelæsningen kan opnå en bedre forståelse for seniorernes livsomstændigheder og få åbnet op for vigtige samtaler.
Foto: Leif Tuxen
Om underviserne:
Anne Knudsen er psykolog og forfatter. Hun har skrevet flere psykologiske og pædagogiske fagbøger og er kendt for sit omfattende arbejde med eksistentielle emner og seniorlivets psykologi. Søren Valgreen Knudsen er læge ved Aalborg Universitetshospital, sociolog og ph.d. Han forsker i lighed, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet og er forperson for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS).
NB! Der er mulighed for parkering på AAU Sydhavnens parkeringspladser. Det kræver en dagslicens, som kan rekvireres ved at skrive til: CID@cph.aau.dk senest 2 dage inden ankomst. Du skal selv skrive den ud og lægge den i forruden af bilen. Se mere information om parkeringspladserne ved at følge linket i højre side.
OBS: Dette hold er arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg. Evt. spørgsmål bedes rettes til 98167500/info@fuaalborg.dk
Program:
-
Torsdag. 13/11/25 kl. 17.00 - 18.45Anne Knudsen, psykolog og Søren Valgreen Knudsen, læge