Konflikter i hverdagen – håndtering og forebyggelse
2622-436
Start
Søndag 22/11, kl. 10.00, 1 gang
Sted
AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale oplyses på stedet
Tuborgvej 164
2400 København NV
Pris
- Standard 495,00 kr.
- Studerende 250,00 kr.
Weekendforelæsning
Hvordan navigerer jeg i hverdagskonflikter – og omsætter dem til udvikling og forståelse?
Konflikter opstår i og mellem mennesker – derhjemme, på arbejdspladsen, i relationerne og i måden, vi er sammen på. Konflikter kan være skadelige. De kan skabe utryghed. De kan fastlåse samspil og samarbejde. Men konflikter rummer også potentiale – og håndteret med indsigt og intention, kan de åbne op for nye muligheder: De kan styrke fællesskaber, bringe klarhed i værdier og behov og muliggøre nye bevægelser i selv de mest fastlåste situationer.
Dagen giver dig mulighed for at fordybe dig i narrativ konflikthåndtering – en tilgang, der betragter konflikter som historier, der både kan fastlåse og frisætte. Vi tager fat i udvalgte teoretiske elementer for at få hold på nogle brugbare baggrundsbegreber og vi afprøver metoder og værktøjer, der gør det muligt for dig at facilitere samtaler, der skaber bevægelse, genopbygger relationer og understøtter en sund dialogkultur.
Dagen foregår i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og oplevelsesorienteret praksis.
Du vil få:
- Dybere indsigt i konflikter set gennem et narrativt perspektiv.
- Erfaring med eksternalisering, dobbeltlytning og genforfatning, der kan åbne for nye muligheder i fastlåste situationer.
- Træning i restorativ samtalepraksis, der styrker relationer og samhørighed.
- Indblik i sammenhæng mellem konflikter og traumer
- Rum til at udforske din egen rolle i konfliktsituationer og finde nye veje til at anvende konflikthåndtering i praksis.
Program:
-
Søndag 22/11/26 kl. 10.00 - kl. 16.00Pia Orloff Houmark, MTheol (Kierkegaard Studier), Master i Business Coaching MBC, klinisk specialist i narrativ og eksistentiel psykoterapi MPF, cand.scient. og Troels Bjerg-Nielsen, chefkonsulent i ledelse og organisation i Center for HR og Uddannelse, Region Hovedstaden