Forelæsninger i Sydhavnen

I dette foredrag gennemgår Jerk W. Langer ny viden om anti-inflammatorisk kost, og hvorledes man kan overføre resultaterne til sin egen tallerken.

Vi vurderer de mange forventninger omkring vægt, smertelindring, bedre humør, blodtryk, kolesterol, hukommelse, knoglestyrke, samt energi og overskud. Forelæsningen gennemgår, hvad man realistisk ved omkring at forebygge og lindre symptomer og kroniske sygdomme.

Endelig ser vi på udvalgte kosttilskud, som har en vis dokumentation for at kunne supplere de sunde valg på tallerkenen samt fastens mekanismer. Bl.a. Q10, selen, omega-3, collagen og kreatin.

Undervejs er der god lejlighed til at få svar på dine spørgsmål.

Jerk W. Langer er læge og forfatter til flere bestsellere, herunder 'Faste med succes', '21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost', og 'Collagen-stærk, sund og smertefri'.

NB! Der er mulighed for parkering på AAU Sydhavnens parkeringspladser. Det kræver en dagslicens, som kan rekvireres ved at skrive til: CID@cph.aau.dk senest 2 dage inden ankomst. Du skal selv skrive den ud og lægge den i forruden af bilen. Se mere information om parkeringspladserne ved at følge linket i højre side.

OBS: Dette hold er arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg. Evt. spørgsmål bedes rettes til 98167500/info@fuaalborg.dk

Program:

  • Torsdag. 12/3/26 kl. 19.00 - 20.45
    Jerk W. Langer, læge og forfatter
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information