Forelæsningsrække

Lægger du mærke til planterne, når du bevæger dig rundt udendørs? Kan du kende eg fra bøg? Og har du bemærket, hvor forskellige blomster kan se ud?

Rigtig mange ser ikke den natur, som vi alle er en del af. Særligt planterne bliver overset, fordi vores øjne lettere får øje på dyr i bevægelse. Vi lider simpelthen af planteblindhed.

I denne forelæsningsrække får du mulighed for at lære planteriget og den danske flora meget bedre at kende. Forelæsningerne introducerer dig til forskellige plantearter, slægter og familier, og gennem tegneøvelser sætter vi fokus på de unikke kendetegn, som hver enkelt plante har. Du får styrket dit artskendskab, og får forhåbentlig en større forståelse for nogle af de arter, vi deler Danmark med.

Du er velkommen til selv at medbringe tegnematerialer, men du kan også få udleveret papir og blyant under kurset. Kurset er for alle og forudsætter ikke særlige evner i hverken plantekendskab eller tegning.

Program:

  • Onsdag. 25/2/26 kl. 17.15 - 19.00
    Introduktion til botanik og botanisk tegning
    Louise Isager Ahl, postdoc i botanik, Statens Naturhistoriske Museum
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag. 4/3/26 kl. 17.15 - 19.00
    Bregner, padderokker, ulvefødder og nåletræer – de første planter på Jorden
    Louise Isager Ahl, postdoc i botanik, Statens Naturhistoriske Museum
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag. 11/3/26 kl. 17.15 - 19.00
    Blomsterplanterne og den danske flora del 1
    Louise Isager Ahl, postdoc i botanik, Statens Naturhistoriske Museum
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag. 18/3/26 kl. 17.15 - 19.00
    Blomsterplanterne og den danske flora del 2
    Louise Isager Ahl, postdoc i botanik, Statens Naturhistoriske Museum
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information