Forelæsning

Fra skræmmende og glubskt rovdyr til trofast og blid sofamakker. Hunden (eller ulven) har efterhånden mange ansigter, og rigtig mange af os har i dag en hund i hjemmet. 

Men er det kun fryd og gammen med et firebenet familiemedlem? En hunds tilstedeværelse kan have mange positive indvirkninger på nogle menneskers mentale helbred. Og vi kalder da også hunden for menneskets bedste ven. Men er mennesket også hundens bedste ven? 

Dette spørgsmål tager vi denne aften under kærlig behandling. Vi skal bl.a. se nærmere på, hvordan forholdet mellem menneske og hund har udviklet sig over tid, siden de første ulve flyttede ind hos fortidens mennesker. Hvad har fremavlen af forskellige hunderacer betydet for ulven i hunden og hvordan varetager vi bedst hundenes interesser i dag?

Forelæsningen bygger på udgivelsen 'Hunde' i den populære bogserie Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. 

Det er muligt at købe 'Tænkepauser – Hunde' hos Aarhus Universitetsforlag med en god rabat. Brug rabatkoden: FUA1397

Bogsalg foregår via forlaget, og er Folkeuniversitetet nødsaget til at aflyse forelæsningerne (fx pga. sygdom eller lignende), er det desværre ikke muligt at returnere bogen.

Program:

  • Tirsdag. 6/10/26 kl. 17.30 - 19.15
    Karen Thodberg, seniorforsker i adfærdsbiologi, Aarhus Universitet
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information