Forelæsningsrække

Inde i alle levende celler ligger arvemassen sammenkrøllet i DNA-strenge. Heri står skrevet selve livets kode, der kan give os enorme mængder af viden om art, udseende, slægtskab og meget mere.

Mulighederne inden for brugen af DNA i forskning er efterhånden uudtømmelige. Selv det mindste spor kan være med til at opklare en forbrydelse. I en jord- eller vandprøve kan vi finde DNA fra de arter, der har været forbi det pågældende sted og dermed kortlægge biodiversiteten i området. Og ved at sammenholde DNA fra forskellige individer og arter, kan vi finde deres indbyrdes slægtskab og dermed bygge videre på vores viden om evolutionen og livets træ.

I denne forelæsningsrække dykker vi ned i fire forskellige måder at arbejde med DNA på. Vi skal høre, hvordan forskerne arbejder i felten såvel som hjemme i laboratoriet og bag computeren. Og vi skal høre om deres forskningsprojekter og resultater.

Kom med på en fascinerende rundtur i livets kode.

Program:

  • Tirsdag 19/1/27 kl. 19.30 - kl. 21.15
    Forhistorisk DNA og pattedyrs evolution
    Eline Lorenzen, professor i molekylær økologi og evolution, Københavns Universitet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Tirsdag 26/1/27 kl. 19.30 - kl. 21.15
    Miljø-DNA afslører, hvad der lever hvor
    Philip Francis Thomsen, professor i molekylær økologi, Aarhus Universitet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Tirsdag 2/2/27 kl. 19.30 - kl. 21.15
    DNA-beviser i retssager med matematik og statistik
    Mikkel Meyer Andersen, lektor i matematik, Aalborg Universitet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Tirsdag 9/2/27 kl. 19.30 - kl. 21.15
    Microflora Danica: Kortlægningen af Danmarks mikroorganismer
    Mads Albertsen, professor i DNA-sekventering, Aalborg Universitet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
Føj holdet til favoritter