Oplev Danmarks natur og geologi: Landskabsformer og strandsten

2612-049
Tid
Onsdag 6/5 2026 kl. 17.15-20.00 samt søndag 10/5 kl. 11.00-14.00
Varighed
2 gange
Sted
Flere lokationer, se oversigt
Pris
- Standard 500,00 kr.
- Studerende 250,00 kr.
Forelæsning og ekskursion
Istidens gletsjere og smeltevand har formet det danske landskab sammen med havet og klimaet. Havet skyllede ind over landet, da isen smeltede bort. Og bølgerne og vindene arbejdede videre. Landskabsudviklingen blev efterhånden præget af mennesket og vores brug af naturens ressourcer, så nutidens danske landskab i høj grad er et kulturlandskab.
I dette forløb sætter vi bl.a. fokus på jordens historie, hvordan stenene blev til, istidslandskaber og Danmarks særlige kystlandskab. Vi skal høre om kalk, moler, sandsten, gletsjere og meget andet. Forløbet vil både byde på foredrag og en ekskursion til Heatherhill i Nordsjælland. Her skal vi opleve, hvordan det smukke landskab er dannet. Og vi går på opdagelse blandt strandstenene og prøver vores viden fra forelæsningerne af i praksis.
Den indledende forelæsning består af tre dele:
- Del 1: Jordens og stenenes historie, istider og ledeblokke. Danmarks landskaber – istidslandskaber, den efterfølgende erosion og kulturlandskabet
- Del 2: Den danske kalk og verdensarven. Moler og askelag. Bornholms sandsten, kalk, skifer, granit, gnejs, sprækkedale og diabasgange
- Del 3: Strandsten i Danmark
Særligt for ekskursionen søndag d. 10/5:
Vi mødes på parkeringspladsen på Rågelejevej ved Heatherhill. Medbring frokost, gode sko og tøj efter vejret. Vi går en rundtur i både bakker og på stranden på ca. 3 km og spiser frokost undervejs.
Program:
-
Onsdag. 6/5/26 kl. 17.15 - 20.00ForelæsningerJohn Cappelen, seniorklimatolog emeritus, DMI, og geolog og fossilguide, Geomuseum FaxeAU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A414 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
-
Søndag. 10/5/26 kl. 11.00 - 14.00Ekskursion til HeatherhillJohn Cappelen, seniorklimatolog emeritus, DMI, og geolog og fossilguide, Geomuseum FaxeMødested: P-pladsen på Rågelejevej ved Heatherhill